Link
__________________________
28. august. Busruten skal revideres og 3 forslag er fremlagt.
Det første forslag fra Movia går i al sin enkelthed ud på at fortsætte som i dag.
Det andet forslag går på, at bussen kører som i dag indtil klokken cirka 10, og på alle andre tidspunkter via Bygaden og Kildebakken i begge retninger til og fra Laanshøj. Der er ingen ændringer på den øvrige del af ruten.
Mulighed nummer tre foreslår, at bussen på alle tidspunkter kører via Bygaden og Kildebakken i begge retninger. Det klemmer dog tidsplanen, så derfor er det meningen, at bussen i Hareskovby kun har stoppested på Gammel Hareskovvej, når den kommer fra Værløse. Ulempen vil være at passagerer med bussen fra Værløse, der skal med toget fra Hareskov Station, nu skal gå til stationen fra Gammel Hareskovvej.
Fristen for kommentarer er onsdag den 22. september. Udvalget forventer så at træffe beslutning om busbetjeningen på sit møde den 5. oktober.
Når en enkelt borger i Storkekrogen, langt fra problemerne, skriver - så lytter forvaltningen og lokalpressen. Tydelig at der her er tale om magtfordrejning.
Vil have linje 165 tilbage
Flere borgere i Kirke Værløse protesterer over ny buslinje. Nu får Movia et åbent brev
Finn Due Larsen
Omlægningen af buslinjen omkring Kirke Værløse er ikke godt for byen.
Det mener flere beboere i området, der har rettet henvendelse til avisen for herigennem at protestere over den nye linje.
Nu har en beboer, Stig Rosendahl, gået et skridt videre og skrevet et åbent brev til Movia, hvor han kritiserer linieføringen generelt på bus 151 i Kirke Værløse.
Til ingen nytte
"Ruten er omlagt således, at der køres ud ad Lejrvej og retur ad Bygaden. Tidligere kørtes ad Bygaden i begge retninger. Omlægningen koster hver passager 10 minutters ekstra rejsetid ved enten ud- eller hjemrejse," skriver Stig Rosendahl, og han fortsætter:
"Da der ikke er stoppesteder på den del af Lejrvej som omlægningen gælder, er der ingen af buspassagererne, der har glæde - men kun gener - af dette. Vi sidder blot og ”glor” i ca. 5 minutter ved endestationen i Laanshøj – og til ingen nytte."